Murer casen

5,84 kr blev til 27.000 kr

Det var det allerførste klik i kampagnen. Ikke et gennemsnit, ikke et udvalgt højdepunkt - klik nummer ét. Her får du hele regnestykket.

168 kr brugt på annoncer i alt
Hver fjerde der så annoncen klikkede
Tre henvendelser, to godkendte tilbud
Første henvendelse kom dagen efter
Kenneths Murerservice - murerbil med kms.nu
5,84 krFørste klik 27.000 krGodkendt tilbud
Google Ads

Betalte 168 kr, fik to godkendte tilbud og en der afventer.

Tre henvendelser kom ind på 12 dage. Her er hvad de enkelte klik blev til.

Klik nr. 1
5,84 kr
blev til
Godkendt tilbud på 27.000 kr

Det allerførste klik i kampagnen, og henvendelsen lå der dagen efter jeg tændte den. Det er derfor tallet er værd at kigge på - jeg har ikke skullet lede efter det.

Klik nr. 7
21,07 kr
blev til
Godkendt opgave på 58.000 kr + moms

Klikket blev et opkald, og opgaven er godkendt og i hus. Det dyreste klik i kampagnen gav det største job.

Henvendelse nr. 3
Afventer
status
Tilbud sendt, svar mangler

Den tredje har jeg sendt tilbud på og venter stadig svar. Den tæller jeg ikke med, før den er godkendt.

Kampagnen

Kampagne sat op 16. august. Slukket igen 28. august.

Den første henvendelse kom dagen efter, jeg tændte kampagnen. Den kørte i 12 dage, blev vist fyrre gange, og ti af dem klikkede. Hver fjerde. De fleste søgekampagner ligger på nogle få procent.

Fyrre visninger lyder af lidt, og det er også meningen. Kampagnen er snævret hårdt ind, så annoncen kun blev vist på søgninger med høj købsintention - folk der leder efter en murer i et bestemt område og er klar til at ringe. Det giver færre visninger, men billigere klik og bedre placeringer, fordi annoncen matcher søgningen præcist. Og murerarbejde på Djursland er i sig selv ikke noget der bliver søgt på tusindvis af gange - slet ikke når man skærer det til på den måde.

Kampagnen skulle ikke levere mest mulig trafik. Den skulle levere de henvendelser der kunne blive til opgaver. Skal der flere ind, skruer man op på søgeord og områder, og så følger visninger, klik og forbrug med.

Du må gerne se beviset

Er du seriøs omkring et samarbejde, viser jeg dig gerne dokumentationen - både kontoen med klikpriserne og de godkendte tilbud. Jeg vil hellere lægge tallene på bordet end at snakke om dem.

Kenneth Petersen - ejer af Cavali
Kenneth Ejer af Cavali
Manden bag tallene

Web og marketing er mit arbejde.

Jeg startede som webintegrator for 12 år siden og tog en datamatikeruddannelse bagefter. De sidste fire år har jeg arbejdet med online marketing - SEO, Google Ads og det der får telefonen til at ringe.

12 år med web og marketing
Webintegrator her startede jeg for 12 år siden
Datamatiker min anden uddannelse
4 år med SEO, Google Ads og online marketing

Til daglig bygger jeg hjemmesider og webshops og henter kunder ind til danske virksomheder. Det er der størstedelen af min tid går.

Du taler med mig hele vejen. Det er mig der laver arbejdet, og mig du ringer til, hvis der er noget. Og jeg siger også til, hvis jeg ikke tror jeg kan flytte noget for dig.

Skriv til mig →

Kenneths Murerservice er mit eget firma. Det er derfor du får hele kontoen at se. Mine kunders tal må jeg ikke offentliggøre - mine egne bestemmer jeg selv over.

Jeg var murer, før jeg kom ind i IT, og jeg tager stadig en opgave en gang i mellem, fordi jeg godt kan lide at røre mig. Resten af ugen sidder jeg med web og marketing.

Se firmaet på kms.nu →
Hvorfor jeg overhovedet satte annoncer op

Fem år hvor telefonen ringede helt af sig selv.

Annoncerne var min nødløsning, ikke min plan. Planen havde kørt siden 2020 uden at koste en krone per klik - lige indtil jeg holdt op med at passe på hjemmesiden og opdatere SEO og backlinks.

500.000 - 1.000.000 kr
arbejde tilbudt om året i fem år - uden en krone brugt på annoncering

Tallet er et skøn. Jeg har ikke ført regnskab over det jeg sagde nej til, men det er størrelsesordenen. Og det kom udelukkende fra søgemaskineoptimering - der var ingen annoncer, ingen klikpriser, ingen budgetter.

Jeg tager kun en mindre del af det ind, for IT-arbejdet er mit egentlige job. Men det siger noget om, hvor meget en side kan hente, når den ligger rigtigt på Google.

2020

Jeg byggede kms.nu og lavede SEO på den

Sitet blev bygget fra bunden, med søgeordene på plads og backlinks der pegede ind på siden. Ikke fordi der var budget til det, men fordi jeg kunne lave det selv.

Der gik ikke lang tid, før der kom opgaver ind fra folk der havde søgt efter en murer i området. Uden at der blev betalt for et enkelt klik.

2020 - 2025

Arbejdet kom ind uden annoncekroner

I fem år sagde jeg nej til mere arbejde, end jeg tog ind. Nogle opgaver var for store, andre havde jeg ikke tid til, fordi IT-arbejdet kom først. Enkelte svarede jeg ikke engang på.

Det var ikke fordi jeg var en bedre murer end konkurrenterne. Det var fordi siden lå det rigtige sted på Google, når folk søgte.

Årene efter

Så holdt jeg op med at passe på den

Der gik år hvor jeg ikke rørte kms.nu, fordi jeg havde travlt med kunders sider i stedet. Konkurrenterne arbejdede videre og overhalede mig på flere placeringer. Siden gav stadig trafik og kunder - bare mindre af det, år for år.

Jeg gjorde præcis det jeg advarer andre imod: behandlede SEO som et projekt der var færdigt. Forskellen er, at jeg kunne se det på tallene.

Sommer 2026

En hel måned hvor der ikke kom noget

For første gang siden 2020 stod telefonen stille. Jeg gjorde det samme som altid, nemlig ingenting, fordi arbejdet plejer at komme af sig selv.

Det kom ikke. Til sidst satte jeg Google Ads op den 16. august. Dagen efter lå der en henvendelse, og da jeg slukkede kampagnen igen 12 dage senere, var to tilbud godkendt for 168 kr.

Annoncer tænder lyset med det samme. SEO er det der holder det tændt, uden at du betaler per klik.

Det jeg hjælper med

Fire ting jeg kan hjælpe dig med.

Du kan starte med én af dem. De trækker på hinanden, så det ofte giver mest at sammensætte dem efter hvad din forretning mangler.

Google Ads

Betal kun for kunder der allerede søger

Kampagner der rammer folk som leder efter din ydelse lige nu. Ikke mest muligt trafik, men de klik der ender med et opkald. Det er præcis sådan kampagnen i casen er sat op.

Search AdsLokale kampagnerOpkaldssporing

SEO

Bliv fundet uden at betale per klik

Teknik, søgeord og indhold, så du kommer op hvor folk søger. Og løbende arbejde - for det er den fejl jeg selv lavede. Placeringer holder ikke af sig selv, når konkurrenterne bliver ved.

Teknisk SEOSøgeordsanalyseContent

Backlinks

Den del de fleste springer over

Det sidste år har jeg specialiseret mig i linkbuilding og er blevet rigtig skarp til det. Links fra rigtige danske sider er det der flytter placeringer, når teknik og indhold er på plads.

Danske medierLinkprofilAnkertekst

Hjemmeside design

Trafik er spildt, hvis siden ikke overbeviser

Folk beslutter på et par sekunder om du har styr på din branche. Ser siden billig ud, ringer de til den næste i stedet. Derfor er design ikke pynt - det er en del af regnestykket.

WebdesignHurtige siderKonvertering
Pris

500 kr i timen. Ikke 800 eller 1.200.

Jeg har ikke et kontor fuldt af ansatte, og jeg laver arbejdet selv. Det er hele forklaringen på timeprisen - ikke at der bliver skruet ned på kvaliteten.

Din pris
Min timepris
500 kr
i timen + moms
  • Jeg laver selv arbejdet
  • Du taler med den samme hele vejen
  • Du betaler for timer, ikke for overhead
Andre bureauer
800 - 1.200 kr
i timen + moms
  • Kontor, sælgere og ansatte skal dækkes
  • Den du taler med, er sjældent den der arbejder
  • Samme type arbejde, højere timepris
300 - 700 kr
er forskellen per time.

På en opgave der tager 20 timer, bliver det 6.000 - 14.000 kr. De penge kan i stedet ligge i annoncebudgettet, hvor de henter kunder ind.

Gratis og uforpligtende

Har du brug for hjælp til at få flere kunder?

Skriv kort hvad du laver, og hvad du mangler kunder til. Så vender jeg tilbage inden for 24 timer med min ærlige vurdering af, hvad der giver mest mening for dig - annoncer, SEO, en ny side, eller ingenting.

Telefon
+45 81 71 60 39
Email
hej@cavali.dk
Serviceområde
Hele Danmark
Skriv til mig →